Kat må man have!
Jeg har ikke selv kat - og dog. På vores parcel kommer dagligt en grå, en sort og 2 røde katte graciøst løbende igennem. Naboens kat har som en selvfølge indtaget sofaen i stuen - kommer simpelthen uden hæmninger ind, når døren står åben. På fine sommerdage placerer den sig under liggestolens skygge, mens vi indtager vore måltider i det fri.
Vi har med mellemrum muldvarper i haven, og den store røde mis våger intenst over skuddene. Den sidder musestille i lang tid og holde vagt. Så uden varsel kaster den sig over muldskuddet, så det nærmest bliver udjævnet. Ærgerligt den ikke kan flå udyret op!
torsdag den 25. september 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)